top of page

Ler, jord og mudder er jo helt basalt natur. De fleste steder i Danmark er det det jorden består af - og vi kender den kropslige taktile følelse af jord fra barndommen. Vi kan huske, hvordan jord smager, hvordan det er i hænderne og hvordan det er at hoppe i mudder og vandpytter. Et materiale som kan skifte mellem fast og flydende form. Et materiale vi har kendt hele vores liv og som har en fascinerende tiltrækning både bevidst og ubevidst. Samtidig er jord jo også det der peger tilbage på hele jordens geologiske historie.Den keramiske proces handler for mig om forstå og fornemme jord både som det konkrete materiale vi kan grave op i haven, men også mere bredt som jorden, naturen og de processer der sker af geologisk og klimaødelæggende art. Vi har ikke meget uberørt natur i Danmark, men vi søger havets monotone bevægelser og finder ro imellem skovens træer. Kan man udtrykke noget af naturens vigtighed for os mennesker i keramikkens faste blivende form. Det er nok noget af det jeg forsøger at undersøge. Jeg har siden ungdomsskolen arbejdet med keramikken dels som hobby og dels som underviser i mange år.
Keramik er en lang undersøgelse og eksperimentering. Velkommen til mit univers.
Birgitte Honnens

bottom of page
